FODMAP diæt
FODMAP diet eller Low FODMAP-diæt - hvis du har irritabel Tarm eller colon irritabIle også kAldet IBS
Irritabel tyktarm eller nervøs tyktarm eller colon irritabile kaldes den stærkt generende sygdom eller tilstand i tyktarmen. Tilstanden er ikke farlig, og den medfører ikke kræft. Symptomerne svinger meget: Man kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, der afløses af perioder med store gener.
Bøgerne oM Low FodMAP Diæt som jeg er medforfatter af
Ernæring og diætbehandling - mød en ekspert
Vælg en ekspert i mavetarmsygdomme og diæt før du starter behandling, idet diæt gennemføres bedst med grundig vejledning af særligt uddannet diætist. Denne diætform som kan afhjælpe generne ved colon irritable eller irriteret tyktarm kaldes Low FODMAP diet eller Low FODMAP diæt. Jeg har en uddannelse på Kings College i London i denne diætform, har skrevet fire populære bøger om emnet og underviser andre diætister og på andre sygehuse.
Diæten er udviklet af en australsk diætist Sue Shepherd og læge Peter Gibson anvendes med stor succes i Australien og af diætister mange steder i verden. Diæten har vist sig effektiv til at afhjælpe de gener man har ved irritabel tyktarm. forstoppelse. De får fået stillet diagnosen irritabel eller irriteret tyktarm –og har fået råd om at spise mange fibre, men det har ofte blot forværret problemet. Low FODMAP diætens virkning er undersøgt i efterhånden flere undersøgelser og har vist god effekt på luftudvikling og oppustethed. Low FODMAP diæten kan være svær at holde. Det har vist sig at visse kulhydrater giver anledning til problemer hos de, der i forvejen har en sart tarm. Diæten handler om at begrænse indtaget af visse kulhydrater i en længere periode. FODMAP diæten kræver vejledning fra erfaren diætist, der har specialviden inden for mavetarmområdet.
FODMAP diæt til behandling af IBS
FODMAP diæt kan være en vanskelig diæt. Det betyder, at du i 2-6 (som regel 4) uger skal udelukke en række kulhydrater, som kaldes FODMAPs. Fjerner eller reducerer man FODMAPs i en kortere eller længere periode, får mere end to tredjedele af personer med IBS færre smerter, mindre oppustethed, mindre diarre og færre luftafgange. Low FODMAP diet er afprøvet i flere videnskabelige studier med gode resultater. Diæten er et rigtig godt redskab til at få fokus på, hvilke fødevarer der giver symptomer, som fx oppustethed og mavesmerter. Jeg indrømmer gerne, at diæten kan være en udfordring, men den er ikke livslang, og du ser hurtigt resultater, hvis diæten virker for dig. Man kan vælge FODMAP Gentle diæten der er en lettere udgave af diæten.
FODMAPs kort forklaret
Kært barn har mange navne: FODMAP udtales fonetisk (FÅTMAP) og ikke FOODMAP. Diæten er udviklet i Australien, og alle undersøgelser af, hvilke fødevarer der kan anbefales og ikke-anbefales, foregår i Australien. De er de førende inden for feltet, og det er godt at vide, når du søger viden om low FODMAP diet.
En low FODMAP diet handler om specifikke kulhydrater. Kulhydrater får vi primært fra planteriget, fx fra korn, grønt og frugt. Vi kan nedbryde og optage det meste af det kulhydrat, vi spiser. Men der er nogle af kulhydraterne, som er svære at nedbryde, og de optages ikke som anden mad i tyndtarmen. I stedet nedbrydes de af bakterier i tarmsystemet, nærmere betegnet i tyktarmen. Bakterier er rigtig gode til at danne luft og gasser. Tænk bare på en dej, du sætter til hævning. I den følsomme tarm medfører nedbrydningen eller fermenteringen af kulhydraterne, at der dannes ekstra meget luft og ekstra mange gasser, der giver generende oppustethed og luftafgange. Men det er langt fra alle kulhydrater, der giver gener. Kulhydrater kan være lange eller korte i deres kemiske struktur. Det er kun nogle af de mindre eller relativt korte kulhydrater, der undslipper nedbrydning af enzymerne i tyndtarmen, som kan give problemer.
Selv om fokus i low FODMAP diet er på kulhydraterne, kan du også få symptomer fra enkelte proteinkilder og fedtstoffer. Protein findes bl.a. i kød, fisk, fjerkræ, æg, mælkeprodukter og bælgfrugter, fx sojabønner. Protein fra fødevarer, bortset fra tørrede bælgfrugter, som fx kikærter, er sjældent det, der volder problemer.
FODMAP er en forkortelse for en gruppe af kulhydrater, som du bør undgå på diæten. Forkortelsen står for Fermenterbare Oligosakkarider, Disakkarider, Monosakkerider og Polyoler. Hvis du undrer dig over, hvor A’et blev af, er det, fordi A’et står for ”and”, dvs. ”og”.
F
F’et i FODMAP står for fermenterbare kulhydraterne og betyder, at de gærer eller omsættes af de mange tarmbakterier, vi har. Og i den følsomme tarm dannes der mere luft end normalt.
O
O’et i FODMAP står for oligosakkarider og er en gruppe af kulhydrater sat sammen af mellem 2-10 monosakkarider.
Oligosakkarider inddeles i de to undergrupper: fruktaner og galaktaner.
Følgende fødevarer indeholder mange fruktaner og bør undgås i de uger, du er på diæt: korn som rug, byg og hvede. Det gælder også alle madvarer, der indeholder rug eller hvede. Så undgå også rugbrød, knækbrød, kiks, kager, bulgur og cous cous. Fruktaner findes også i mange grøntsager som løgplanter (løg, hvidløg, porrer), jordskokker og savoykål.
Galaktaner findes overvejende i bælgfrugter, som fx tørrede bønner, kikærter, ærter og linser.
D
D’et i FODMAP står for disakkarider, som er kulhydrater sat sammen af to monosakkarider, som fx sakkarose og laktose. Laktose også kaldet mælkesukker består af to sukkermolekyler – glukose og galaktose. I tyndtarmen omsættes laktosen af enzymet laktase, så du kan optage kulhydratet. Ikke alle mennesker har laktase i tarmen, og det gør, at mælkesukkeret ikke nedbrydes og optages. Det giver diarre og luftafgange. Mange mejeriprodukter, fx ost og smør, indeholder kun en lille smule laktose og kan derfor fortsat anvendes. Selvom sukker er et disakkarid udelukkes det ikke i diæten, da vi har enzymer flere steder i mavetarmkanalen der kan nedbryde sukker. Dog er der nogle der reagerer på større mængder sukker.
Følgende fødevarer indeholder meget laktose og bør undgås i de uger, du er på diæt:
Mælk, kakaomælk, koldskål, is, fløde, yoghurt, skyr og andre syrnede mejeriprodukter. Det gælder dog ikke de laktosefri
M
M’et i FODMAP står for monosakkarider, som er kulhydrater med et sukkermolekyle – galaktose, glukose og fruktose. I frugt findes sukker som fruktose og glukose. For at kunne optage fruktose skal glukose ”skubbe” fruktose på plads i tarmen. Nogle frugter indeholder meget fruktose og lidt glukose. Det gælder fx et æble. Ved andre frugter, fx i banan, er det lige omvendt. De frugter, der har et højt indhold af fruktose og et lavt indhold af glukose, volder problemer og må udelukkes i kosten. I diæten kan de frugter indgå, der indeholder lige dele glukose og fruktose eller mere glukose end fruktose. Du bør maksimalt spise to til tre stykker frugt a 80-100 g pr. gang pr. dag, og de må ikke indtages på én gang.
Følgende fødevarer indeholder meget fruktose og bør undgås i de uger, du er på diæt:
Asparges, artiskok, figner, honning, kirsebær, boysenbær, pærer og æbler.
P
P’et i FODMAP står for polyoler også kaldet sukkeralkoholer. Polyoler findes fx i nogle frugter og bruges som et såkaldt kunstigt sødemiddel, fx i tyggegummi og pastiller, men det er en helt naturlig bestanddel i flere frugter og grøntsager, fx i blommer, blomkål og svampe. På deklarationen af flere fødevarer, der indeholder polyoler, kan læses, at overdrevent brug kan virke afførende, og polyoler i store mængder giver de fleste luftafgange. I den følsomme tarm kan det give mavesmerter og oppustethed. Følgende fødevarer indeholder mange polyoler og bør undgås i de uger, du er på diæt: sødemidlerne sorbitol, mannitol og xylitol. Sødemidlerne anvendes i tyggegummi, halspastiller, sukkerfri lakridser samt i mange proteinbarer.
Polyoler findes også i stenfrugter som fersken og blomme samt i blomkål, bladselleri, majs, søde kartofler (batat) og alle former for svampe.
Low FODMAP diætens virkning er undersøgt i efterhånden flere undersøgelser og har vist god effekt på luftudvikling og oppustethed. Low FODMAP diæten kan være svær at holde – særligt i starten – men er effektiv. Det har vist sig at visse kulhydrater giver anledning til problemer hos de, der i forvejen har en sart tarm. Diæten handler om at begrænse indtaget af visse kulhydrater i en længere periode. FODMAP diæten kræver vejledning fra erfaren diætist, der har specialviden inden for mavetarmområdet.
Læs artikel netop her i maj 2022 nu i Iform
https://iform.dk/sund-mad/low-fodmap-diaeten
https://iform.dk/sund-mad/low-fodmap-guide
https://iform.dk/sunde-opskrifter/low-fodmap-opskrifter
Der findes en app om diæten fx fra Monash eller dansk version som er udviklet af Muusmann i samarbejde med vi fire forfattere. Der findes en række bøger om emnet bla Toptrimmede tarme Low FODMAP diet, med meget mere grønt fra Politiken. Den kan være en god støtte . Læs mere her
