December 2014 besøgte jeg Monash University og hele den gruppe af diætister og forskere der beskæftiger sig med irritabel tarm (IB) og Low FODMAP diet. Det var utrolig spændende og dejligt med et tæt samarbejde med personer der deler samme interesse om diæt og IBS.
Samarbejdet fortsætter og jeg har på den baggrund fået analyseret dansk Enkorn, havregryn fra Aurion (glutenfri, grove og finvalsede), dansk spelt og endelig solbær. Resultatet er faldet overraskende ud idet alle danske havregryn fra Aurion kan spises i større mængder end man normalt kan. En dejlig nyhed. Årsagen hertil er uvis, men skyldes formentlig måden havren valses på.
Enkorn må desværre frarådes og det gælder også solbær, der selv i små mængder har et stort indhold af oligosakkarider.
Flere fødevarer er på vej til Monash og jeg er igang med at udarbejde en oversigt over hvorledes en dansker spiser. Den skal indgå i en blog om dansk havre, som Monash er igang med at lave.